Quantcast
Channel: Content Marketing » Profiler
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3

“Jeg bruger aldrig ordet marketing”– Interview med Mathilde Forstholm

0
0

En god content marketer har meget til fælles med en journalist. Og marketingafdelingen, der kører content marketing efter bogen, fungerer i praksis som en redaktion. Sådan siger teorierne, men er det også sådan i virkeligheden?

I en serie af interviews med journalister kan du i dag møde Mathilde Forstholm, der har skiftet redaktionen i JP/Politikens Hus ud med en tilværelse som selvstændig. Her hjælper hun virksomheder til at finde og skabe de gode historier, som kommer ud over rampen.

Journalist og forretningsstrategisk kommunikatør”Think like a publisher!” I content marketing bliver det mantra ofte gentaget. Men hvordan ser det ud blandt danske marketing professionelle? Er de i stand til at tænke journalistisk, kan de opsøge og formidle den gode historie, og kan der gå for meget journalist i den, når virksomheden skal have sit budskab ud?
De spørgsmål får Mathilde Forstholm lov at svare på om et afsnits tid, men først en introduktion.

Selvstændig journalist laver forretningsstrategisk kommunikation

Mathilde har seks års erfaring som journalist fra bl.a. metroXpress og i JP/Politikens Hus og tre år som kommunikationsrådgiver. Hun har masser af pionérånd i bagagen, da hun har været med bag søsættelsen af to aviser, et pladeselskab og sit eget firma, hvor hun lever af journalistisk arbejde, videoproduktion og rådgivning. Firmaet hedder slet og ret Mathilde Forstholm, fordi Mathilde er produktet. Det er hendes rådgivning man køber.

Og nu til interviewet!

Hvad kan du med din journalistiske baggrund tilbyde en veletableret marketingafdeling?

Jeg betragter mig som forretningsstrategisk kommunikatør som har fokus på storytelling. Jeg arbejder med italesættelse og at skabe værdi for kunderne ud fra præmissen: giv – så skal du nok få igen. Min baggrund
er journalistikken og derfor arbejder jeg ud fra journalistikkens værktøjskasse.

Hvornår fungerer en virksomheds marketing bedst?

Når man skiller sig ud i sin storytelling og man viser, at man forstår at løse et problem for kunderne.

Hvilken teknik fra din journalistiske rygsæk er specielt nyttig i dit daglige arbejde?

Jeg er trænet i at spotte en god historie. En god historie gør indtryk og bliver husket.

Hvor kan du som journalist komme til kort, når du bliver involveret i større marketingplaner?

Jeg har masser af pioneerånd i bagagen og har efterhånden været projektleder en del gange. Jeg ved efterhånden, hvad der skal til. Men man kan ikke være specialist i alt, når det gælder større projekter. Jeg har en bred baggrundsviden, og jeg ved stort set altid, hvem jeg skal hive fat i, hvis jeg har brug for en specialist. Om ikke andet hvem jeg så kan spørge.

Hvor mange procent af årgang 2012 fra Journalisthøjskolen ville kunne få arbejde i en marketingafdeling?

I dag er der jo langt flere journalister der arbejder som kommunikationsrådgivere eller lignende, end der er journalister på aviserne. Journalister er trænet i at fortælle gode historier og målrette sine budskaber. Og så er det jo en stor fordel, at journalister har været en del af pressen selv, kender arbejdsgangene og måden at arbejde på, når de senere står på den anden side.

Journalister er også trænet i at være kritiske og kender pressens spilleregler. Det har i høj grad værdi for en virksomhed, at der er fokus på krisekommunikation – lang tid inden en potentiel krise opstår.

Således lyder svarene fra Mathilde, der i øvrigt aldrig bruger ordet “marketing” eller tænker ,at hun arbejder med marketing. Måske du har lettere ved at komme i gang med content marketing, hvis du simpelthen undlader at tænke marketing ind i dit arbejde?

Har du spørgsmål til Mathilde? Kommentaren er åben.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3

Latest Images

Trending Articles





Latest Images